Erhvervsarkivet og Rigsarkivet
Erhvervsarkivet er en af Aarhus’ mange store arkitektoniske værker. Det er opført i årene 1898 – 1902 og tegnet af Hack Kampmann.
Bygningen virkede fra starten som statsbibliotek, dernæst som arkiv fra 1948 til 2015, i det sidste år dog med navnet Rigsarkivet, Aarhus. Arkivet var en del af Statens Arkiver, men fra 2016 blev opgaverne lagt over til Rigsarkivet, Viborg, hvilket betød, at Erhvervsarkivet i dag er omdannet til en del af Retten i Aarhus. Men bygningen står stadig på Vester Alle 12 og viser sig frem i selskab med prominente bygninger som kunstmuseet ARoS og Aarhus Retsbygning.
Hack Kampmann og Erhvervsarkivet
Hack Kampmanns bygninger minder om noget. De er opstået på baggrund af arkitektens associationer, og er derfor ladet med indhold og stemninger. På afstand præsenterer Erhvervsarkivet sig som et utilgængeligt skrin, der lukker sig om sine skatte. Det er en lav og indbydende facade, der møder dig næsten renæssanceagtigt med den rigt dekorerede indgangsportal. Arkivet minder om Parthenon, templet på Akropolis, fordi de høje vinduer opdeler bygningen, som om det var en søjlerække.
Finurlige detaljer og symboler
Detailudsmykningen er delvist udført i samarbejde med billedkunstneren K. Hansen Reistrup. Bygningen er fuld af symbolik, der fortæller om dens indre: Uglefrisen er oplagt i sin symbolik. Bemærk også, at de spanske konsoller, der bærer tagets udhæng, er udformet som stablede bogruller, og indgangen bevogtes af assyriske løver.
Erhvervsarkivet er på nuværende tidspunkt kun mulig at se udefra.