©  Foto:

Glas - Museet for glaskunst

Glas - Museet for glaskunst er et internationalt museum for glaskunst. Med over 1600 værker fra omkring 40 lande kan du her opleve Danmarks største samling af kunstværker i glas og museet hører til blandt de væsentligste på sit felt i verden.

Glas - Museet for glaskunst blev indviet i 1986 i Ebeltofts tidligere toldbod tegnet af Hack Kampmann. I 2006 blev museet udvidet med en moderne tilbygning og glasværksted skabt af arkitektfirmaet 3xN. 

Det kosmiske Rum

Det kosmiske Rum er en permanent installation. Her kan du komme tæt på værker af den færøske maler og billedhugger, Tróndur Patursson, som også er eventyrer og opdagelsesrejsende. Sammen med den britiske historiker, Tim Severin, har han været med på i alt syv historiske ekspeditioner til søs.

I 1993 var målet at sejle fra Kina til USA på en bambusflåde. Rejsen varede 106 dage. Undervejs var mandskabet isoleret fra omverdenen og omgivet af naturens vældige kræfter.

Det at være fjern fra alt og alle og i havets kraft gav Tróndur Patursson inspiration til at lave Det kosmiske Rum på Glas, hvor du, når du træder ind - nærmest får en oplevelse af at træde ind i et vægtløst rum.

Oplev håndværket i værkstedet

I den smukke have finder du museets glasværksted. Her kan du opleve den fortryllende proces fra flydende glas til færdigt værk, når museets faste glaspuster arbejder med at fremstille smukke produkter. Til tider danner værkstedet ramme for samarbejder og udviklingsprojekter med gæstekunstnere. I skoleferierne er der ofte aktiviteter for publikum.

Glas BUTIK

Besøg også Glas BUTIK og find den helt rigtige gave blandt landets største udvalg af håndlavet glas, design og unika, skabt af danske og internationale glaskunstnere og formgivere.

Tag et kig forbi museet og tag del i nogle af de mange aktiviteter, museet har for hele familien.

Se, hvad andre deler på Instagram

#glasdk #visitdjursland #visitaarhusregion