
Kort og brochurer over Djursland
Find kort og brochurer online her eller find dem på attraktioner, seværdigheder og overnatningssteder rundt om på Djursland.
Kort over Grenaa og Ebeltoft
Kort over Djursland
Med en kyststrækning på 250 km er der nok at opleve på Djursland. En lang række certificerede Blå Flag-strande garanterer gode og sikre forhold, hvor der er noget for enhver smag. Du kan både bade, snorkle, surfe og fiske. Naturen er mangfoldig med brede, familievenlige sandstrande, store klinter og ude i Kattegat inviterer naturperlen Anholt på eventyr.
Kort over vandre-, cykel og naturruter
Find vandreruter, cykelruter, MTB-ruter, rideruter og lign., der passer til dig og dine ønsker.
Naturen byder på rigtig mange oplevelser og aktiviteter. Det er blot at gå udenfor.
Det kan dog være svært at finde ét stort samlet overblik over de mange tilbud, og vi har derfor tre forskellige oversigter nedenfor, som du kan dykke ned i og finde det, der passer til dine interesser, ønsker og behov.
VisitAarhus
VisitAarhus anbefaler
Her finder du udvalgte vandreture og ruter, som vi i VisitAarhus har uddybet med vejledende beskrivelser og forslag til oplevelser undervejs, samt med henvisning til et kort. Du kan her filtrere på tema, faciliteter samt mærkeordninger.
Vandreruter
Cykelruter
Friluftsrådet
Kløverstierne
Kløverstierne varetages af Friluftsrådet og er stier, der er bygget op som et kløverblad med fire gåture, der har ét centralt placeret udgangspunkt. Turene er typisk på 2,5 km, 5 km, 7,5 km og 10+ km. Du kan både gå og cykle turene. Nogle steder kan du også stå på rulleskøjter eller køre ruten med kørestol. Du finder Kløverstier rundt i hele Danmark.
Se alle kløverstierne på et kort
Udinaturen.dk
Udinaturen.dk
Udinaturen.dk varetages af Naturstyrelsen og er Danmarks guide til oplevelser i naturen.
Her kan du søge, filtrere og finde vandre-, cykel- og andre ruter i naturen, der passer til dig i det område, du ønsker. Du kan filtrere på geografi, ruter, længde (under 5 km, 5-8 km, over 8 km), stigning, bredde m.v. Du kan også tilføje overnatning, seværdigheder og praktiske oplysninger, som f.eks. om der er borde-bænke, toilet, legeplads, handicapforhold og lign.