Julemandens guide til jul i Randers
Vidste du, at Randers er alletiders juleby? Elsker du jul, bør du opleve den fantastiske julestemning i Randers. Og hvis du ikke vil tage vores ord for det, vil du måske tage Julemandens. For det er hans svar og anbefalinger til juleoplevelser i Randers, du får lige her.
✍️ Af Julemanden
Lokale guider i Grønland (og Randers)
Nicolas Julius er ingen ringere end Julemanden selv, og det har han faktisk været de sidste 22 år. Sammen med sin kone, Julemor, rejser Nicolas fra Grønland til Randers for at sprede juleglæde til store og små.
Mød Julemanden her →
Hvorfor er julen ganske særlig i Randers?
I Randers er hele byen pyntet med intet mindre end 500.000 strålende julelys. Det er magisk. Når julemor og jeg går gennem byens gader med kanen, frydes vi over juleatmosfæren. Også den store, lysende julebamse på Østervold, den lysende hingst i Søndregade og det kæmpe juletræ ved rådhuset varmer vores julehjerter.
Byen lyser helt anderledes op, når den er så julet. Det kan vi også se på byens gæster, der smiler mere og ikke længere har så travlt, fordi de giver sig tid til at nyde nuet og stemningen.
Hvor finder vi julens bedste smagsoplevelser i Randers?
Det kan du blandt andet på den julepyntede restaurant Bolværket i den gamle sukkerfabrik på Randers Havn. At spise godt hører julen til og kan endda være med til at bringe minder frem fra de gode gamle dage. Både på Bolværket og mange andre steder i Randers kan du købe lækre juleøl, gløgg og hjemmelavede æbleskiver. Luk øjnene, når den første smag rammer munden og pludselig står du måske for et kort øjeblik hjemme ved din gamle bedstemor igen. Fordi smagen minder dig om hendes julemad.
Er der noget særligt for børn?
Det kan du tro. Julen er jo hjerternes og børnenes fest. Jeg vil derfor gerne anbefale juleudstillingen “Mig og min juleby” på Museum Østjylland. Den er særligt god for børn, og her kan I også komme på nissejagt efter de frække museumsnisser, der har fundet på nye narrestreger.
Hvor kan vi købe julegaver?
I Randers trykker børn og voksne næsten deres næser flade mod butiksvinduerne, for der er mange ting at kigge på i de hyggelige gader, hvor du også passerer det smukt julepyntede Hotel Randers.
Jeg er selv meget glad for at handle hos RHANDERS Handsker, der er den fineste og ældste handskemager i verden. Også Fru Lunds Butik kan ikke undgå mit besøg, for her skal jeg altid lige ind og kigge på de mange delikatesser. Hos Ønskehjørnet er der fyldt med gaveideer - og så kan man jo altid lige købe en lækker flødebolle.
Butikkerne er klar til at rådgive og inspirere til årets juleindkøb, så forventningens gave bliver pakket pænt ind i det flotteste gavepapir og bånd, der krøller de helt rigtige steder.
Find flere oplevelser og julemagi i Randers
Du kan kan finde mange flere juletips til Randers på www.julebyen.randers.dk.