Lystfiskeri i Randers

Randers Fjord er et uhyre spændende og usædvanligt fiskevand. Dels er fjorden meget lang og meget smal, og dels huser den næsten alle danske fiskearter på sit lange løb - ferske såvel som salte. 

Det skyldes fjordens forløb, som spænder fra den ferske Gudenå inderst til det salte Kattegat yderst. Og det faktum, at Randers Fjord i realiteten først bliver til en fjord, hvor den møder Grund Fjord. Indtil da er den nærmest at betragte som en forlængelse af Gudenåen - med et indhold af rent ferskvand og rene ferskvandsfisk.

Randers Havn og Støvring Dæmningen

Der er gode fiskemuligheder i hele havneområdet. I Sydhavnen er der mulighed for fangst af aborrer. I Nordhavnen fanges der i perioder godt med sandart, som imidlertid kan være svære at lokke. Dæmningen ved Klosteret Støvringgaard tiltrækker mange fiskere i forårsmånederne. Fiskeriet foregår mest med orm og bundsnøre, og fangsten består fortrinsvis af havørreder og helt.

Uggelhuse og Mellerup

Ud for Uggelhuse mødes Randers Fjord med Grund Fjord. Her ligger et par småøer, som med stejle skrænter og kuperet bund kaster mange havørreder af sig både forår og efterår. Ved det lille færgeleje Mellerup kan man krydse Randers Fjord. Man kan også søsætte sin medbragte båd og herfra befiske en god del af fjordens bedste pladser.

Kanaløen og Voer Færgested

Umiddelbart nord for Mellerup - men på fjordens østside - ligger Kanaløen. Bag Kanaløen ligger den udgravede sejlrende for fjordens tunge skibstrafik. Foran ligger et stor og kuperet område, hvor vekslende muslingebanker tiltrækker mange fisk - skrubber såvel som aborrer og havørreder. Ikke mindst i strømlæene nord og syd for den lange og smalle ø træffer man ofte på fisk.

Udbyhøj Nord og Syd

Ved sin udmunding i Kattegat er fjorden kun få hundrede meter bred. Her findes derfor en fast færgefart. Til gengæld er strømmen så meget stærkere og vandet tilsvarende dybere. Der fiskes primært fra båd på kanten af sejlrenden - fra Udbyhøj og udefter mod åbent hav. Er man ikke bange for lange vandreture i waders, kan begge sider af fjorden - med få undtagelser - affiskes fra land. Pas dog på områder med blød bund.

Det er en stor fornøjelse at gå med en spinnestang langs med Gudenåen på udkig efter de steder, hvor fiskene gemmer sig! Gudenåsystemet er også andet og mere end de berømte laks og havørreder. Der er fine bestande af blandt andet sandarter, gedder og aborrer.

Gudenåen ved Langå

Strækningen mellem de to jernbanebroer i Langå er en af Gudenåens mest populære fiskepladser. Her stopper de havørreder op, som skal op i Lilleåen for at gyde. Det er mere end halvdelen af alle Gudenåens havørreder, som skal det. Der er derfor trængsel af både fisk og lystfiskere på dette stykke.

Gudenåen ved Frisenvold

En anden god fiskeplads er Jernbanesvinget, hvor der sæsonen igennem landes mange fisk. Lige så mange fisk er der ved Husmandsbrinkerne længere nedstrøms. Allerede i 1443 lå der en laksegård ved Frisenvold. I åen findes der stadig rester af de gamle pælerækker, som i dag danner gode standpladser for opgangsfiskene.

Gudenåen ved Stevnstrup

Ved Stevnstrup ligger to store sving, som gennem årene har kastet rigtig mange "grønlændere" - blanke, ikke kønsmodne havørreder lige omkring mindstemålet - af sig. Nedstrøms Stevnstrup aftager strømmen, og Gudenåen ændrer nu karakter fra å til flod - den eneste af sin slags i Danmark.

Gudenåen ved Fladbro

Ved Fladbro modtager Gudenåen vand fra Nørreåen. Hvor de to åer mødes, findes gode standpladser for fisk. Her er det dog oftest gedde, aborre eller sandart, der går til biddet - oftere end laks og havørred, som mere er på gennemrejse her. Ved motorvejsbroen fiskes der ganske meget, og der fanges pænt med fisk. Mest gedde, aborre og sandart, men også enkelte laks og havørreder på gennemfart.

Gudenåen ved Randers

Om vinteren tages ofte mange blanke "grønlændere" inde i selve Randers by. Fiskeriet foregår dels ved Justesens Plæne nær Randers Regnskov - dels i selve havnen, hvor der i tilgift til havørrederne fanges både aborrer og sandarter.