Overnatning i Viborg
Der er mange former for overnatningsmuligheder, når du besøger Viborg. Ønsker du at overnatte i den historiske bydel eller i naturens afslappende omgivelser på hotel, campingplads, vandrerhjem, B&B - eller direkte ude i naturen i primitive og hyggelige shelters - så er Viborg perfekt.
Vælg din overnatning
Klik ind og få et hurtigt overblik over overnatningssteder i Viborg, eller vælg at se det på et kort.
Hvad lægger du vægt på, når du vælger overnatning?
Vil du mærke historiens vingesus, komme tæt på historien og nyde den stemning den gamle kultur byder på? I Viborg er der flere muligheder.
Du kan overnatte på gågaden midt i det historiske centrum på byens ældste hotel, Palads Hotel. Eller du kan vælge at bo ved Viborgs kulturhistoriske perle, De Fem Halder og sove i de charmerende omgivelser på den historiske kro, Niels Bugges Kro, med udsigt til Hald Sø.
Ønsker du at bo tæt på Hærvejen, kan du vælge det hyggelige Hotel Egeskoven, og ved indkørslen til Kongenshus Mindepark finder du Kongenshus Kro & Hotel, hvor du kan nyde nattesøvnen midt i det smukke og spektakulære hedelandskab.
Hvilken overnatningsform ønsker du?
Men, Viborg byder også på mange andre overnatningsmuligheder. Book dig ind på et af områdets campingpladser, vandrerhjem eller Bed & Breakfasts eller helt alternativt - kan du vælge at bo i en af naturens mange unikke shelters.