Elvehøj på Anholt
Dark Sky på Anholt
Foto:Sarah Green&Sarah Green

Øferie på Anholt

Her er hav, klitter, endeløse strande og højt til himlen.

Anholt er en naturperle, som ligger midt i Kattegat, og langt fra byernes lyshav er stjernehimlen på Anholt noget ganske særligt. Det er også på Anholt, du kan vandre i Ørkenen, Nordeuropas største lavhede, som er et af de mest særprægede naturområder i Danmark.

Her er både fred og ro og et levende havnemiljø med restauranter på kajen og live musik på lyse sommeraftener.

Ørkenen - Nordeuropas største lavhede

På den lille ø Anholt finder du også Nordeuropas største lavhede, Ørkenen, og hele øen er et stort eldorado af vilde blomster og frie fugle, og overalt kan du komme tæt på et helt fantastisk plante- og dyreliv.

Ørkenen på Anholt

De bedste oplevelser

Foto: Sarah Green

Forestil dig en helt uforstyrret nattehimmel, stjerneklar smuk og kun med lyden af stille bølgeskvulp i baggrunden.

Dark Sky

Klitterne og bakkerne på Anholt byder på en helt unik mulighed for at opleve de lysene stjerner og stjerneformationer på himlen uden storbyers forstyrrende kunstige lys - Den mørke nat, som i gamle dage, er den mørkeste i hele Danmark.

Ø-liv og sommerliv

Anholt by er den største og eneste by på Anholt og er udover ved Anholt Havn også det eneste sted, der er bebyggelse.

Elvehøj på Anholt

Oplev Anholt

Foto: Sarah Green

På Anholt er der masser af plads til ugenert at nyde solen og en dukkert ved den omkring 25 km lange kyststrækning.
Om sommeren bliver havnen flittigt besøgt af lystsejlere og fiskerbåde. Sommerliv på øen er også kitesurfer-træf, musikfestival, kunstfestival, hummerfestival og maratonløb.

Der er meget at udforske på de godt 22 km2.

Fra øens to høje bakker, Nordbjerg og Sønderbjerg kan du se vand så langt øjet rækker med mere end 60 kilometer til nærmeste landkending.

Og på Anholt er ingen eller ganske få traditionelle turistaktiviteter. Hvad er det, som får nysgerrige til at dukke op første gang – og rejse hertil igen og igen, år efter år?

Læs meget mere på www.anholt.dk - eller kom selv og find ud af det.

Planlæg og nyd din tur

Havnen bliver flittigt besøgt af lystsejlere, fiskerbåde og joller, og sommerens livlige havnemiljø byder på musik, lokal gin og smukke og fascinerende solnedgange. På øens restauranter kan du nyde den lækre, lokale specialitet, friske jomfruhummere.

Hvordan kommer jeg til Anholt? Hvor kan jeg sove? Hvad kan jeg opleve?

FAQ: få svar på de mest stillede spørgsmål inden ferien.

Ørkenen på Anholt

De bedste oplevelser

Fantastisk natur, vandsport og aktiviteter

Anholt Camping

Overnatning

Sommerhus, vandrerhjem, kro, camping eller Bed & Breakfast

Restaurant på Anholt

Spis og drik

Restauranter og butikker

Det røde I - turistinformation

Få svar på FAQ, find oplevelser, overnatning og 'hvordan kommer jeg rundt'