©  Foto:

Byens pladser i Aarhus Festuge

Nedenfor finder du en kort oversigt over de forskellige pladser og festtelte, der i Festugen både byder op til kulturelle aktiviteter, hygge og fest med live-musik og skummende fadøl.

Byparken

Der summer af liv og oplevelser for både store og små i Byparken, som er det perfekte sted at starte din tur rundt i Festugen med hele familien. Du kan blandt andet besøge Danseteltet og prøve dans fra hele verden, opleve 'Postyrium på hjul' af Det Kongelige Teater eller deltage i kreative workshops.

Det Irske Telt

I Det Irske Telt kan du opleve god stemning og irsk livemusik. I baren finder du et stort udvalg af irsk øl og whisky. Der er masser af siddepladser ved de lange borde i det hyggelige øltelt, som du igen i år finder på Banegårdspladsen. Hør diverse koncerter i teltet, deltag i musikquiz, Aarhus Tartelet Festival og meget mere. Oplev den gode stemning under Festugen i Det Irske Telt.

Jazz- og Folkteltet

I Jazz- og Folkteltet på Sankt Pauls Kirkeplads kan du opleve en lang række lokale, nationale og internationale musikere, der byder på god stemning og live-musik. For 20. år kan du nyde musik, mad og hygge i Jazz- og Folkteltet. Læs mere om aktiviteterne i Jazz- og Folkteltet her.

Cluster Square

Cluster Square er et af Festugens hot spots. Oplev hvordan Klostertorv bliver omdannet til et kreativt område med svingende live-musik, hit fit, keramikmaling, lækkert street food og ikke mindst masser af overraskelser og hygge. Glæd dig til et kulturelt miks af nyt og hipt blandet med det velkendte og mangfoldige.

Pustervig Torv

Pustervig Torv finder du et festtelt, hvor der er god stemning i hyggelige omgivelser. Musikprogrammet spænder bredt, så der er noget for alle.

Folkestedet

Ved Folkestedet kan du i år opleve en masse god musik og hygge. Glæd dig til masser af live musik og højt humør. Se alle Folkestedets aktiviteter her.

Der er gratis adgang til alle pladser og telte.

Se, hvad andre deler på Instagram

#aarhusfestuge #visitaarhus #visitaarhusregion