Sommer i Den Gamle By
Udstilling på Museum Østjylland

Rabatter og gode tilbud

Foto:Den Gamle By&Museum Østjylland

AarhusCARD er udgået

AarhusCARD, det populære rabatkort til oplevelser i Aarhus, er desværre ikke længere tilgængeligt. Dette betyder, at det ikke længere er muligt at købe eller benytte dette fordelskort. 

Men der er mange andre gode rabatter at finde

Planlægger du en budgetvenlig ferie og er udkig efter gode tilbud og rabatter til nogle af de mange attraktioner og oplevelser - ja, så er der stadig gode tilbud at finde - både i Aarhus, i Aarhusregionen - ja, og i hele Danmark. Tjek vores tips til gratis oplevelser, dyk ned i DSB Plus' tilbud eller se, hvad nogle af museerne tilbyder indbyrdes ved køb af årskort.

Tip 1: Gratis entré til museer

Mange museer i Aarhusregionen, ja i hele Danmark, tilbyder gratis adgang for børn og unge under 18 år. 

Se en alle museer i Aarhusregionen her.

Tip 2: De bedste gratisoplevelser i Aarhusregionen

I Aarhus og Aarhusregionen finder du et stort udvalg af kulturelle oplevelser, hvor mange er gratis. Nyd museer, koncerter og masser af aktiviteter både ude og inde. En sjov og mindeværdig ferie behøver ikke at koste en formue!

Se de bedste gratis oplevleser her.

Tip 3: Køb årskort til ét sted og få rabat mange andre steder

Køber du et årskort til et af de store museer, får du ofte gode fordele med i prisen. Mange giver nemlig helt op til 50% rabat til mange andre attraktioner rundt i hele Danmark. Du kan bl.a. se fordelene, hvis du køber et årskort til 

Eksempel:
Årskort til Den Gamle By giver 50 % rabat til Ree Park Safari, Randers Regnskov, AQUA Akvarium og Dyrepark, Hjerl Hede, Jesperhus Blomsterpark, Givskud Zoo Vadehavscentret, Egeskov Slot, Koldinghus o.l. Data fra juni 2024. Vær opmærksom på, at fordelsprogrammet kan ændre sig).

Tip 4: Rejs frit i Aarhus

Med Dagsbillet Aarhus kan du rejse frit en hel dag i Aarhus Kommune (zone 301 to 313). Billetten gælder til kl. 23.59 den dag, hvor den er købt. Hver voksen kan gratis medtage to børn under 12 år. Billetten gælder til busser og Letbanen. Den kan ikke bruges i natbusser, DSB og GoCollective tog samt i lufthavnsbusser.

Se priser og læs mere her.

Tip 5: Rejs frit i Region Midtjylland

Med Dagsbillet Midtjylland kan du rejse frit en hel dag i Region Midtjylland. Billetten gælder til kl. 23.59 den dag, hvor den er købt. Hver voksen kan gratis medtage to børn under 12 år. Billetten gælder til busser, Letbanen og Midtjyske Jernbaner. Den kan ikke bruges i natbusser, DSB og GoCollective tog samt i lufthavnsbusser.

Se priser og læs mere her.

Tip 6: Rabatter og fordele med DSB Plus

Prøv f.eks. DSBs fordelskort DSB Plus, hvor du bl.a. kan få rabat på din entré til ARoS Aarhus Kunstmuseum, Tivoli Friheden, overnatning på Scandic hotellerne og på Danhostel, rabat på leje af cykler hos Donkey Republic, rabat på leje af biler hos GoMore og kørsel med GreenMobility - og meget mere.

Læs mere og se, hvordan du kan få DSB Plus her.

Your rainbow panorama på toppen af ARoS Aarhus Kunstmuseum

Museer

Få en oversigt over alle museerne i Aarhusregionen

Foto: Your rainbow panorama, Olafur Eliasson, 2006-2011, ARoS Art Museum, foto Lise Balsby

Transport

Få et overblik over de mest anvendte billetter
Billetter og priser

Rejs i hele Aarhus
24, 48 og 72 timer

Rejs i hele Region Midtjylland
24, 48 og 72 timer