Cykler på cykelstien ved Risskov

Tips til et mere bæredygtigt ophold

Foto: Photopop, VisitAarhus

Nyd en dejlig ferie i Aarhusregionen og gør samtidig en lille forskel for miljøet. Her er listen over gode råd til en mere bæredygtig ferie.

01

Tag cyklen eller offentlig transport

En cykelferie er helt oplagt i Danmark - og især i den naturskønne Aarhusregion. Hvis du ikke kan tage cyklen med hjemmefra, kan du nemt leje en by- eller pendlercykel eller et el-løbehjul.

Der er desuden rigtig gode muligheder for at benytte offentlig transport, når du rejser til og i Aarhusregionen. I Danmark er der togforbindelse mellem de store byer, og fra de mindre byer er der busforbindelser til de fleste attraktioner. Hvis du skal bruge bil på rejsen, så undersøg, om det er muligt at leje en elbil, og hvor du kan få den opladet.

Vejlsøhus Hotel ved Silkeborg i Søhøjlandet
Foto: Vejlsøhus Hotel og Konferencecenter
02

Bo på miljøcertificerede overnatningssteder

Sov godt med grøn samvittighed ved at vælge et overnatningssted, som gør en indsats for bæredygtighed i hverdagen. I Aarhusregionen har vi en del overnatningssteder med miljøcertificeringer, såsom Green Key og Svanemærket.

Mange steder gør en stor indsats inden for bæredygtighed, og du kan læse meget mere om deres bæredygtighedspolitikker på hotellernes egne hjemmesider.

03

Spis på økologiske restauranter

God mad er en central del af ferien, og du har masser af muligheder for at spise på lækre restauranter, der har fokus på lokale råvarer, mindre madspild og vegetariske retter. Her er restauranter i alle prisklasser, så lad dig friste af de forskellige muligheder.

REUSEABLE To-Go-kopper i Aarhus
Foto: Maria Halse
04

Benyt REUSEABLE To-Go-kopper

Nyd din kaffe eller juice i bæredygtige pantkopper i Aarhus, hvor du nemt og hurtigt kan returnere koppen overalt i byen, få pengene for pant retur og dermed bidrage til at reducere affaldet og skåne vores miljø.

El-ladestander i Viborg
Foto: Jesper Maagaard
05

Lad din el-bil op

Ankommer du til Aarhusregionen i din el-bil, er det vigtigt at kunne få ladet den op undervejs. find her de mange ladestationer i Aarhusregionen.

Shopping på loppemarked i Aarhus
Foto: Photopop, VisitAarhus
06

Besøg lokale markeder

I Aarhusregionen er der masser af lokale og hyggelige loppemarkeder, hvor du kan købe second-hand tøj eller brugsgenstande og dermed bidrage til øget cirkulær økonomi i stedet for at købe nyt.

Du kan også besøge en række lokale gårdbutikker og gastronomiske madmarkeder og -butikker, hvor du både kan få en unik smagsoplevelse og samtidig støtte de lokale specialproducenter.

Street Food ⮕Lokale smagsoplevelser ⮕loppemarkeder

Kanoer ved Randers Fjord
Foto: Jesper Rais
07

Lej udstyr

Slip for bøvlet med at skulle slæbe på udstyr eller købe en masse nyt, som du ikke får brugt igen. Udnyt i stedet at du mange steder kan leje ting som cykel, kano, kajak, fiskegrej, mountainbike og meget mere til fornuftige penge.

Bådudlejere ⮕Leje af fiskegrej

Vandpost i Aarhus
Foto: Aarhus Vand
08

Hold fast i de gode vaner

Du har sikkert allerede gode grønne vaner hjemmefra, men det kan være nemt at lade disse glide i baggrunden på ferien. Fortsæt de gode vaner både ift. at sortere affald, slukke for strømmen eller spare på vandet. Medbring gerne din vandflaske og en pose eller taske, når du bevæger dig rundt. Det danske postevand er noget af det reneste drikkevand i verden. Tag en vandflaske med og spar miljøet for plast og dig selv for pengene.

Mobil billede
Foto: Mitch Wiesinger
09

Find turistinformation digitalt

Efter en ferie kan man godt få en masse brochurer med hjem, som blot ryger i skraldespanden. Spar på papiret og husk på, at mange brochurer og informationer i dag også findes digitalt. Via vores hjemmeside kan du finde en masse god inspiration og information til, hvad du kan lave i din ferie i Aarhusregionen.

Du kan også følge os på de sociale medier, hvor vi giver inspiration til ferien i hele Aarhusregionen.

Instagram ⮕Facebook ⮕TikTok ⮕Pinterest

Hvordan kan jeg vide, at et sted er en Grøn oplevelse?

Mange virksomheder gør rigtig meget for at gøre din oplevelse mere bæredygtig og dermed både skåne miljøet og også gøre oplevelsen meget mere nærværende for dig.

Her er certificeringer som Det Økologiske Spisemærke (guld, sølv og bronze), Green KeySvanemærket m.fl., gode retningslinjer, du kan følge.

Find flere Grønne oplevelser

Find de bedste valg til en mere bæredygtig ferie i Aarhusregionen.
PathFå det fulde overblik her

Find flere gode idéer

Læs mere om, hvordan du kan sætter bæredygtighed i fokus i din ferie i Aarhusregionen, eller dyk ned i Naturstyrelsens hjemmeside, hvor der også er gode råd at finde til aktiviteter i naturen samt information omkring naturbeskyttelse. Du kan læse om biodiversitet, indsatsen for at standse tilbagegangen i naturens mangfoldighed og for at bekæmpe invasive arter.

Dyk ned i den danske natur

Aarhus - CO2-neutral i 2030