17 Walls - 17 gavlmalerier i Aarhus
Oplev 17 Walls i Aarhus, hvor 17 imponerende gavlmalerier fortolker FN's verdensmål. Kunstværkerne skaber synlighed omkring bæredygtighed og gør her verdensmålene vedkommende og nærværende for alle. Gå på opdagelse i Aarhus' gader og find de 17 smukke gavlmalerier.
I Aarhus kan du opleve gratis kunst af høj kvalitet, der rundt i byen pryder byens gavle og vægge og dermed er med til at skabe en fælles identitet. Du finder alle værker i det offentlige rum, hvor de inviterer til refleksion og inspiration til en mere bæredygtig fremtid.
17 Walls, 17 Gavlmalerier, 17 Verdensmål
Shared seas "Delte vande" af Mariana Santos, Portugal
Verdensmål #1 - Afskaf fattigdom
Aarhus og Lissabon (hvor jeg kommer fra) er begge kystbyer med fiskeritraditioner, så jeg tænkte på at repræsentere traditionelt småfiskeri som et symbol på behovet for bæredygtige praksisser, der understøtter levebrød uden at udtømme ressourcer og sikre fortsatte muligheder for fremtidige generationer. Maroama Santos, Portugal
Adresse: Fredensgade 39
Læs mere og se værket her.
Let us in "Luk os ind" af Hera, Tyskland
Verdensmål #5 - Ligestilling mellem køn
For at forklare symbolikken i mit kunstværk, vil jeg gerne tage dig en tur med ind i Danmarks mest indflydelsesrige børnebogsforfatter H.C. Andersens univers. Jeg har brugt hans historier som inspiration, fordi Andersen på sin tid pakkede sin kritik af samfundet, især misbrug og udnyttelse af de marginaliserede og socialt udstødte, ind i eventyr. Hera, Tyskland.
Adresse: Skolebakken 5
Læs mere og se værket her.
Deja Vu af Christian Blanxer, Spanien
Verdensmål #9 - Industri, innovation og infrastuktur
Cristian Blanxers vægmaleri blander med en dobbelteksponeret effekt en silhuet af en pige sammen med et fotografi, som han tog af en gade i Barcelona under nedlukningen i forbindelse med COVID 19-pandemien. Blandt de gamle bygninger kan vi se nogle få mennesker gå og sidde på gaden Carrer de la Mercè og på pladsen Plaça de la Mercè.
Adresse: Møllegade 8
Læs mere og se værket her.
Oplev alle 17 værker
Du finder alle 17 verdensmål repræsenteret rundt på gavle og vægge rundt i Aarhus udarbejdet af kunstnere fra hele verden, som her har fortolket verdensmålene ud fra deres liv, og der hvor de kommer fra.
En kunstrute ud over det sædvanlige
- Verdensmål 1, "Shared seas", Mariana Santos
- Verdensmål 2, "Untitled", Axel Void
- Verdensmål 3, "Vitality", Marat Morik
- Verdensmål 4, "The flight of the swallow", Jonathan Jade
- Verdensmål 5, "Let us in", Hera
- Verdensmål 6, "Faucet of life", Ronmuralist
- Verdensmål 7, "The white circle", David De la Mano
- Verdensmål 8, "Learning", Millo
- Verdensmål 9, "Deja Vu", Christian Blanxer
- Verdensmål 10, "Life on the edge", Mantra
- Verdensmål 11, "Balance", Hans Krull & Peter Birk
- Verdensmål 12, "Fra jord til bord", Malakkai
- Verdensmål 13, "Mirror", Fintan Magee
- Verdensmål 14, "Right trough my fingers", BKFoxx
- Verdensmål 15, "Overcast" Bogdan Scutaru
- Verdensmål 16, "The Arches of Piece", Monkey Bird Crew
- Verdensmål 17, "On our way" Telmomiel
Alle 17 gavlmalerier er placeret indenfor gåafstand i det historiske Aarhus centrum.
Ønsker du en guidet tur, kan du booke det hos AarhusGuiderne.