
Aarhus Bio - En luksusbiograf i Aarhus
Nyd en film i Aarhus Bio – en luksusbiograf i hjertet af Aarhus. Her kan du nyde et bredt udvalg af film, nationale som internationale, for børn og voksne og for enhver smag. Lad dig facinere af de nyeste premierer eller tidsløse klassikere, der fortjener endnu en tur på det store lærred.
9 biografsale - en helt særlig oplevelse
Biografen rummer 9 sale, hvoraf 8 er udstyret med luksussæder, såkaldte recliner-stole. Her kan du hæve benene, læne hovedet tilbage og nyde filmen i maksimal komfort. Ønsker du en mere intim oplevelse, har biografen også en række eksklusive sofasæder.
I 4DX-salen bliver film en oplevelse ud over det sædvanlige. Stolen bevæger sig synkront med filmen og giver effekter som rystelser, vind og vand – så du ikke bare ser filmen, men mærker den.
En stemningsfuld biografoplevelse
Aarhus Bio er mere end bare en biograf – det er en oplevelse. De varme, brændte orange toner, charmerende lyskilder og store, bløde tæpper skaber en hyggelig og eksklusiv stemning. I hjertet af biografen finder du baren, hvor du kan nyde alt fra klassiske popcorn og sodavand til kaffe og kage – eller måske et glas vin med oliven.