©  Foto:

Bo som en jernalderfamilie

Oplev det simple liv, som jernalderbonden levede på Hvolris’ bakkedrag. I har chancen for at få en helt unik ferie, hvor I bor i jernalderhuse, grutter mel, kærner smør, passer dyr, samler urter, laver mad over bål og meget mere.
Er vejret varmt, sluttes dagen måske af med en forfriskende badetur i bækken. Når mørket sænker sig, og bålet flammer, er det let at drømme sig 2000 år tilbage i tiden, inden man går til ro i jernalderhusene.
 
Oplev at være en jernalderfamilie for en kort stund. Det er helt sikkert en oplevelse både du og din familie vil have med jer for altid.

Krav og forudsætninger

Der er ingen krav til uddannelse eller lignende, men det forventes, at du sætter dig ind i den grundlæggende viden om det jernaldermiljø, du kommer til at bo i og fortæller om det til de besøgende turister, der kigger forbi i åbningstiden. 

Er du erfaren eller nybegynder, er der plads. Som nybegynder hjælper personalet i Hvolris Jernalder med at du bliver klædt på til jernalderlivet.

Book en plads i god tid. Der er rift om dem.

Læs mere om mulighederne her.

Se, hvad andre deler på Instagram

#hvolrisjernalderlandsby #visitviborg #visitaarhusregion