Brassø, en del af Silkeborgsøerne
Oplev Brassø ved Silkeborg, en del af de imponerende Silkeborgsøer i det naturskønne Søhøjland. Brassø er en hyggelig, børnevenlig strand, men byder også på masser af andre vandaktiviteter som kajakroning, kanoture og skønne SUP-oplevelser.
Brassø - en perle i Silkeborgsøerne og Gudenåen
Brassø er en del af Silkeborgsøerne, hvor også Gudenåen, Danmarks længste vandløb, løber igennem, og området er omgivet af frodig natur og skovområder, hvor du virkelig kan nyde skov og vand i skøn forening. Søerne skaber en idyllisk ramme, der er perfekt til udendørs eventyr og afslapning.
Familievenlig strand
Stranden ved Brassø er ideel for familier med børn. Her finder du en hyggelig, børnevenlig strand med et indhegnet badeareal, der sikrer en tryg og sikker badeoplevelse for de små. Du tilgår bedst stranden fra parken De Små Fisk, som ligger lige ud til den anlagte sandstrand.
SUP-oplevelser og sjove vandaktiviteter
Søen er ideel til SUP-opleveler, og søger du en behagelig og afslappende tur på vandet og tæt på byen, er Brassø helt perfekt.
Find flere SUP spots her.
Du kan også prøve kræfter med kajakroning eller en hyggelig kanotur. Der er helt sikkert noget for enhver smag og aldersgruppe.
Praktisk Information
- Beliggenhed: Brassø med adgang fra strandparken De Små Fisk
- Faciliteter: Børnevenlig strand, indhegnet badeareal, kajakroning, kanoture, SUP-oplevelser
- Overnatning: Mulighed for at overnatte i shelter eller slå et telt op
- Toiletforhold: Adgang til toilet og drikkevand i perioden 1. april til 15. oktober
Der er en kiosk, som har åbent i sommerperioden, en bålplads, borde og bænke, affaldsstativer, parkering, informationstavler, indhegnet soppeareal og redningspost.
Aktuel vandtemperatur netop nu: Se det her.