Byvandringer og guidede ture med AarhusGuiderne
Kom med på en guidet tur i Aarhus, hvor AarhusGuiderne fortæller om byens historie, om vores forfædre Vikingerne, om Latinerkvarterets mennesker, kirker, de smukke bygninger og meget mere. Tag et par gode travesko på, så viser AarhusGuiderne dig vejen og fortæller historierne.
Byvandringer i Aarhus
I foråret og sommeren 2024 tilbyder Aarhusguiderne guidede byvandringer efter følgende plan.
Fra 15. april til 30. juni hver fredag og søndag med vekslende temaer, men altid med start kl. 14.
Fra 1. juli til 8. september har vi fast ugeprogram:
Aarhus – Verdens mindste storby
Fokus på det, der gør Aarhus til en levende og attraktiv by
Mandag kl. 14-15.30
Mødested: Aarhus Domkirke, Store Torv
Aarhus i 1200 år
Byens historie – og de gode historier om byen før, nu og i fremtiden
Onsdag kl. 14-15.30
Mødested: Aarhus Domkirke, Store Torv
Kunst i gaden
På opdagelse blandt de mange kunstskatte i byens rum
Fredag kl. 14-15.30
Mødested: Aarhus Domkirke, Store Torv
Rundt om Aarhus Ø
Moderne arkitektur og byliv i den tidligere containerhavn
Lørdag kl. 14-15.30
Mødested: Bus 23’s endestation, Esther Aggebos Gade
Marselisborg Slotspark – kongefamiliens Aarhus
Oplev den smukke slotspark med de mange skulpturer *)
Søndag kl. 14-15.30
Mødested: Indgangen til Slotsparken, Kongevejen 100
*) Turene aflyses under den kongelige families sommerophold på slottet.
Rundvisning på Aarhus rådhus inkl. tårnopstigning
Husk at købe billet
Kun adgang mod billet købt her.
Alle ture varer ca. halvanden time og koster 125 kr. for voksne og 50 kr. for børn under 18 år.
Turene foregår på dansk.
Læs mere på www.aarhusguiderne.dk og www.facebook.com/aarhusguiderne