Café Sappho
Café Sappho, også kendt som Ernas Taverna, er et socialt LGBTQ-mødested fortrinsvis for kvinder, hvor du kan opleve en afslappet, uformel, dagligstueagtig atmosfære i trygge og røgfrie omgivelser.
Caféen er et alternativ til det etablerede café-miljø, hvor du kan komme som du er. Selvom Sappho primært er et sted for kvinder, er det mandlige publikum også meget velkomment.
LGBTQ-mødested i Aarhus
Sapphos lokaler bruges også af flere lokale LGBTQ-foreninger til møder, forsamlinger osv. Du kan læse mere om grupperne på Sapphos hjemmeside og se, om der skulle være nogle, der er relevante for dig. Grupperne er blandt andet LGBT Aarhus Rådgivning, LGBT Ungdom, T-Gruppen, Tribadernes Netværk, Danish D-Lite og Aarhus Pride.
Info og åbningstider
Caféen har åbent fredage kl. 19:00-23:00 og den 1. og 3. lørdag i måneden kl. 19:00-23:00. Vær opmærksom på, at du skal være medlem for at være med. Det koster 50 kr. for et år.
LGBT-arrangementer i Aarhus
Du kan følge med i, hvilke LGBT-arrangementer, der er på programmet på Sapphos Facebookside.