Ceres Park & Arena
Kulturelt danner Ceres Park & Arena rammen om mange af byens store events – fra foredrag med store internationale personligheder til koncerter med kendte bands og musikere.
Byens hold og succeshistorier
Ceres Park & Arena er også dagligt centrum for de aarhusianske elitesportshold, så der er en helt unik atmosfære i komplekset, hvor sporten har regeret i årtier. Her har det danske fodboldlandshold spillet afgørende EM-kvalifikationskampe, mens de danske håndboldpiger har sikret sig guld ved EM.
AGF - De hviie
Byens fodboldhold AGF spiller i hvid trøje, marineblå shorts og manarineblå strømper på hjemmebane og marineblå trøje, hvide shorts og hvide strømper på udebane og har derved fået kælenavnet De hviie. Du kan se en oversigt over, hvornår der spilles hjemmekampe på her.
Parkering ved Ceres Park
Der er parkeringsplader tæt på Ceres Park, men du kan også med fordel parkere ved Væddeløbsbanen, hvorfra du hurtigt kan gå ned til tribunen via den store trappe, som fører fra væddeløbsbanen ned til arealet bag Ceres Tribunen. Der er kun få gratis parkeringspladser, og ved store begivenheder skal du derfor forvente at skulle betale for parkeringen.