Cykelrute: Runesten og andre fortidsminder
Alene i Randers Kommune er der omkring 350 synlige og fredede fortidsminder: Gravhøje og stendysser fra stenalderen samt gravhøje fra bronzealderen. Fra historisk tid drejer det sig – ud over runesten – om f.eks. voldsteder og kirketomter fra middelalderen.
Turens længde: 60,8 km
Værd at vide om din cykeltur
Parkering: F.eks. ved kirkerne på ruten.
Rutens beskaffenhed: Asfalt og grus
Anslået køretid: Ca. 5 timer (ved 12 km/t)
Trafikale forhold: Enkelte steder krydses større veje.
De første historiske kilder
Runestenene fra slutningen af 900-tallet og begyndelsen af 1000-tallet er de første historiske kilder, hvor vi på skrift kan få et indtryk af vores forfædres bedrifter. Som regel er runeindskrifterne korte og nævner kun navnene på dem, der har rejst stenene og dem, der på denne måde er blevet hædret. Men Danmarkshistorien begynder længe før runestenene; fra den tid, vi kalder forhistorisk tid, findes en lang række levn. Denne tur, der starter og slutter i Hvidsten, fører forbi nogle af de mest spændende fortidsminder i området nord for Randers.
Hvidsten
Hvidsten er først og fremmest kendt for sin kongeligt privilegerede Hvidsten Kro, der stammer tilbage fra 1634. Siden 1884 har kroen været i familien Fiils eje, og den drives i dag af fjerde generation. Kromanden Marius Fiil dannede i 1943 Hvidsten Gruppen, som stod for modtagelsen af nedkastede våben til den danske modstandsbevægelse under den tyske besættelse (se mere under ruten "Hvidsten Gruppen").
Asferg Kirke
Asferg Kirke er en romansk kirke, der kan dateres til ca. 1080 og dermed til slutningen af vikingetiden. Byggestilen er angelsaksisk-normannisk og afspejler, at vikingerne har mødt den kristne tro på deres togter til England og derefter taget kristendommen med til Danmark. Det helt særlige ved Asferg Kirke er, at tårnet er lige så gammelt som resten af kirken; langt de fleste landsbykirker i Danmark fik ellers først deres tårn i den sene middelalder. Kunstneren Erik Heide har udsmykket Asferg Kirke med moderne kunst både inde og ude. Erik Heide har bl.a. udformet både østvindue, korskranke og alter. På den parklignende kirkegård findes også skulpturer af Erik Heide og Peter Brandes.
Dandiget
For enden af den blinde Ejstrupvej ligger Dandiget, der stammer fra den tidlige jernalder (ca. år 0). Diget er op til 2 meter højt og er bevaret over en strækning på ca. 1,2 km. Diget skal have fået navn efter sagnkongen Dan, og det antages, at volden en gang har markeret grænsen mellem to jernalderkongers riger. Øster Tørslev Kirke I kirkens våbenhus står en runesten, der dateres til tiden omkring år 1000. Inskriptionen lyder: ”Halle rejste denne sten, Lettes søn, efter Asulv(?), sin broder”. Stenen er en af i alt 30 runesten, som er fundet i trekantområdet mellem Hobro, Randers og Viborg.
Glenstrup
Glenstrup Sø, der er ca. 4½ km lang, er den største sø i Nordjylland. Med en dybde på næsten 31 meter er den en af Danmarks dybeste søer. I slutningen af 1000-tallet grundlagt benediktinermunke et kloster på bakken syd for søen. Nord for Glenstrup Kirke springer den vandrige Mariekilde, som var en helligkilde i middelalderen. Ved kilden afholdtes indtil 1552 et årligt kildemarked, som tiltrak folk fra nær og fjern. Der er fundet to runesten i Glenstrup, hvoraf den ene i dag står i kirkens våbenhus. Ligesom kirken i Asferg stammer den store kirke i Glenstrup fra slutningen af 1000-tallet og har måske været tænkt som benediktinernes klosterkirke.
Fyrkat
I årene omkring 980 byggede den danske vikingekonge Harald Blåtand en række cirkelborge efter nøjagtig samme skabelon, nemlig Aggersborg, Trelleborg, Nonnebakken i Odense, Borrering ved Køge samt Fyrkat. Borgens indre diameter er 120 m, og der var plads til 16 langhuse inden for volden. Volden ses stadig i terrænet, og der er mulighed for at se et rekonstrueret langhus. Tæt ved Fyrkat ligger Vikingecentret, der er indrettet i en rekonstrueret vikingegård.
Katbjerg
Tæt ved vejen ikke langt fra Katbjerg ligger en række grave fra stenalderen. Kongehøj er en 52 meter lang langdysse med to gravkamre, mens Ormhøj er en jættestue med bikammer. Den kendteste grav er jættestuen Jordhøj, og de tre grave stammer alle fra perioden 3.300-3.000 f.Kr. Da arkæologerne i 1890 udgravede Jordhøj, fandt de et helt urørt gravkammer. På gulvet lå tilhuggede planker fra trækister, flintdolke og lerkar, og udgravningen viste, at stenalderfolket evnede at bygge et fuldstændig tæt gravkammer med tørt indeklima.
Randrup Kirkeruin
En gangsti fører til fundamentresterne af Randrup Kirkeruin og grundplanen af en kirke eller et kapel fra 1200-tallet. Der findes stort set ingen oplysninger, hverken om kirkens opførelse eller dens funktion. Man ved heller ikke, hvornår den er blevet nedrevet, men måske er den blevet overflødig efter Reformationen i 1536.
Se flere cykelruter i og omkring Randers lige her.