Danhostel Rønde
Danhostel Rønde ligger i smukke omgivelser på toppen af Rønde lige ved porten af Nationalpark Mols Bjerge. Her finder du frisk luft og skøn natur.
Hos Danhostel Rønde er der 15 værelser med 2, 4 eller 6 senge - alle med eget bad og toilet samt udgang til fælles terrasse. I alle værelser vågner du op til en fantastisk udsigt over marker, skove, vand samt Kalø Vig og Kalø Slotsruin.
Morgenmad og havestue med udsigt
Du har fri adgang til gæstekøkken, opholdsstue med spil og havestue, hvor du i ro og mag kan nyde udsigten. I køkkenet er det altid en høj prioritet af lave mad fra bunden. Vandrerhjemmet tilbyder morgenmad alle dage (undtaget mellem jul og nytår).
Der er gratis parkering og ladestandere på p-plads. Receptionen er åben mandag til fredag fra kl. 08.00 til 16.00 - tjek ind 24/7.
Midt i naturen
Danhostel Rønde ligger tæt på Kalø Slotsruin, National Park Mols Bjerges smukke skove og stier, lystbådehavnen Nappedam og dejlige cykel-, løbe- og vandreruter. I Rønde er der indkøb, specialbutikker, restauranter og caféer - og så er der også busstation med direkte forbindelser til Aarhus, Ebeltoft og Grenaa.
PGU Rosenholm
Danhostel Rønde ejes af PGU Rosenholm. PGU er et uddannelsestilbud for unge med særlige behov. Den daglige drift af vandrehjemmet varetages af faste medarbejdere samt en gruppe unge, som har valgt vandrerhjemmet som værkstedslinje. Eleverne indgår i den daglige drift med opgaver inden for rengøring, køkken og servicering af gæster - og du kan fortrinsvis støde ind i dem i hverdagene.
PGU har ca. 40 unge under uddannelse på en 3-årig uddannelse og tilbyder også andre værkstedslinjer, som også indimellem kommer og hjælper med opgaver på vandrehjemmet bl.a. Træværksted, Medieværksted og Gartneri.
En socialøkonomisk virksomhed tjener penge på almindelige markedsvilkår, men bruger størstedelen af indtjeningen og sit overskud på, at være med til at løfte sociale eller samfundsmæssige opgaver.