
Danmarks Største Vejfest - Musikfestival i Silkeborg
Glæd dig til at fyre op for festen, når Danmarks Største Vejfest i naturskønne Silkeborg igen finder sted. Her får du to dage med god musik, underholdning og ikke mindst en fantastisk stemning.
Om Danmarks Største Vejfest
I 2016 blev Silkeborgmotorvejen indviet med en stor fest, døbt ”Danmarks Største Vejfest”, som tiltrak hele regionen og fik royalt besøg af HKH Kronprinsen. I tre dage var der kulturelle begivenheder, koncerter, sportsbegivenheder og et motorvejsløb med over 20.000 deltagere. Det hele kulminerede med en udsolgt koncert på Cirkuspladsen og en officiel åbning under perfekt sensommervejr.
Velkendt musik
God musik kommer du til at høre en masse af! Gennem de forskellige år har store kendte danske kunstnere optrådt såsom Nik & Jay, Minds of 99, Suspekt, Medina, Tessa, Magtens Korridorer, D-A-D, Queen Machine og mange flere!
Praktisk information
- Du må ikke medbringe mad og drikkevarer.
- Der visiteres ved indgangen. Når du er i visiteringszonen, er du trådt ind på festivalpladsen, så hvis du har medbragt ulovlige genstande eller drikkevarer, vil du blive bortvist og få klippet dit armbånd uden refusion.
- Der forlanges billede ID ved indgangen (pas eller kørekort eller kopi/billede af pas eller kørekort).