DCU Camping Gjerrild Strand
På DCU Camping Gjerrild Strand kan du badeferie på toppen af Djursland ved den skønne, finkornede sandstrand og lækre swimmingpool med masser af legemuligheder for børnene og udflugter til dyreparker, forlystelsespark og hyggelige havnebyer.
Midt i naturen
Campingpladsen ligger midt i naturen og giver dig rig mulighed for at slappe af eller holde en aktiv ferie med paddleboard, fiskestang, cykel- og vandreture
Der er kun en kort vandretur i det smukke, kuperede terræn til Emmedsbo Skov, hvor du kan være heldig at opleve rådyr og krondyr.
Masser af sjov for børnene
Swimmingpoolen er det helt store trækplaster sammen med den veludstyrede legeplads med trampoliner, hoppepude, mooncarbane, klatretårne og svævebane. Børnene kan også brænde energien af på boldbanen, en omgang beachvolley eller minigolf. I sæsonen er der masser af arrangerede aktiviteter for børnene, ikke mindst omkring det indbydende bålområde, hvor du også kan grille og hygge.
Is og fisk på Bønnerup havn
Der er heller ikke langt til den hyggelige havn ved Bønnerup, hvor børnene kan få kæmpestore isvafler, og de voksne kan svælge i det store udvalg af frisk fisk og delikatesser hos fiskehandleren.
Oplevelser med dyr
Nogle af de største dyreoplevelser i Danmark kan besøges på under en time fra campingpladsen. Skandinavisk Dyrepark, Ree Park Safari, Randers Regnskov og Kattegatcentret ved havnen i Grenaa med hajer, sæler og en hyggelig havn.
Djurs Sommerland har oplevelser til en hel dag med rutsjebaner, vandland, dinosaurland og meget andet.