©  Foto:

Fregathavnen i Ebeltoft

Fregathavnen rummer et velanset træskibsværft bemandet med specialister i restaurering og vedligehold af gamle træskibe. 

Fregathavnen

Hvert år gæster mere end et tusinde skibe denne havn, flere af dem er store sjældne træskibe, som skonnerterne Fulton, Zar og Brita Leth, samt Troels Kløvedals berejste skib Nordkaperen. Fregathavnen kan opleves fra havnepromenaden ud for Glasmuseet Ebeltoft. Adgang til Fregattens indre havneområde samt molen og Bastionen, får man ved køb af entre til Fregatten Jylland.

Fregatten Jylland's gæstehavn

At ligge under Fregattens master er stemningsfyldt og smukt. Samtidig er du så tæt på den gamle købstad Ebeltoft, som du kan komme til fra søsiden. Byen og oplandet tilbyder mange oplevelser for hele familien, så her kan du sagtens få et par dage til at gå.

Som gæstesejler kan du anløbe to moler mod syd, og østsiden kan anløbes uden betaling af entré til museumsøen. Den øvrige del af havnen er forbeholdt fastliggere, men kan også benyttes af gæster mod betaling af entré.

Der opkræves et mindre gebyr pr. besætningsmedlem pr. døgn til dækning af el og badevand.

Se, hvad andre deler på Instagram

#fregathavnen #visitdjursland #visitaarhusregion