Grøn oplevelse
©  Foto:

Gæstgivergården i Den Gamle By

På Gæstgivergården i Den Gamle By kan du smage på historien. Nyd en dejlig frokost i De gamle stuer, Pejsestuen eller Gårdhaven, hvor du kan få traditionel dansk mad som smørrebrød, frikadeller og tarteletter. Du kan også forkæle dig selv med hjemmelavede kager, kaffe eller lækker saft.

På Restaurant Gæstgivergården kan du spise i forskellige tidsaldre. I de gamle stuer er der indrettet i skønvirkestil fra omkring 1900, i Madam Blå er der indrettet med emaljegenstande fra Glud & Marstrand, og i Pejsestuen træder du ind i et klassisk moderne lokale fra 1950'erne. Når vejret er godt, kan du også vælge at sidde ude i den hyggelige og meget smukke gårdhave.

Du kan læse mere og se menuen, der løbende skifter, her.

Bestil en madpakke

Du kan også bestille en madpakke eller frikadeller til at spise et andet sted i Den Gamle By, blot du bestiller den senest dagen før, du henter den. Eller tag din egen madpakke med og nyd den i Madkassen i 1927-kvarteret.

Nyd et fantastisk julemåltid

På gæstgivergården er traditionel dansk mad i højsædet, og til jul kan du selvfølgelig også sætte tænder i vaskeægte dansk mad! 

Se, hvad andre deler på Instagram

#dengamleby #visitaarhus #visitaarhusregion