©  Foto:

Gallows metalfestival i Randers

Er du klar til at blive revet med af tonstunge riffs og et mørkt fællesskab? Gallows Metal Festival forvandler Randers til en slagmark af hårdtslående musik i februar 2025. Festivalen er skabt af metalfans for metalfans og byder på både koncerter, talks, filmfremvisninger og en nørdet con-zone.

Musikken i fokus

På Gallows festival vil du møde metalgenrer, som kolliderer og smelter sammen i en fælles hyldest til den hårde musik. Du kan møde det lokale thrashband Swartzheim, som står klar til at sætte gang i løjerne sammen med flere andre bands. 

Talks, film og nørderi

Men Gallows er ikke kun en musik festival. I løbet af dagen kan du opleve talks, filmfremvisninger og besøge con-zonen, hvor også Sci Fi Con og andre metalentusiaster samles. Det bliver en dag, hvor både musikken og de mørke sider af populærkulturen bliver fejret i Randers.

Markér datoen, og vær klar til en dag, der står i metallens tegn! Festivalen finder sted i februar 2025 – nærmere detaljer kommer snart.

Bands du bl.a. kan møde

Udover Blodmåne, Rottefænger og Swartzheim er også det danske ekstrem metal band Xenoblight samt den hårdtslående hardcore-kvintet EYES på plakaten!

Følg med i andre navne i programmet her.

Praktisk information

Festivalen finder sted forskellige steder i Randers herunder på Kulturhuset, Underværket og Turbinen.

Se, hvad andre deler på Instagram

#værket #visitranders #visitaarhusregion