Grenaa Marina
Grenaas lystbådehavn er et oplagt mål for sejlere fra Norge, Sverige og fra de danske øer.
Havnen er anlagt syd for trafikhavnen, få hundrede m. fra Grenaa Havns handelscentrum. Havnen er bygget op over to kunstige øer, her er etableret servicebygninger med bad og toilet samt møntvaskeri.
Lystbådehavnen er indrettet, så også roere, jollesejlere o.a. med havet som fritidsinteresse, får deres naturlige opholdssted på havnen bl.a i en anlagt å-havn. Inderst er projektet afsluttet med en strandlagune. Gæstesejlere er der også fin plads til - såvel gæstesejlere som faste sejlere ønskes et godt ophold i BYEN VED VANDET - CENTRUM I LANDET.
Marinaen har god plads til autocampere, hvorfor stedet bliver mere og mere populært som overnatningssted for netop disse.
På havnen er der Cafe/Restaurant, butikker, legeplads og Kattegatcentret er nærmeste nabo.