Håndværksmuseet i Randers
På Håndværksmuseet i Randers kan du besøg 24 komplette værksteder, der fortæller om købstadens gamle håndværk - bl.a. produktionen af Randers Reb og Randers Handsker.
Håndværksmuseet rummer en større samling værktøj, maskiner og lignende genstande som primært er indsamlet omkring 1900-1950. Udstillingerne i Håndværksmuseet er bygget op som rekonstruktioner af de forskellige fags værksteder, som de kunne have set ud i slutningen af 1800-tallet til omkring 1950.
Fra 2024-2027 bliver Håndværksmuseet moderniseret, så det i 2027 kan åbne med nye udstillinger og endnu flere muligheder for aktiv deltagelse. Det er muligt at besøge Håndværksmuseet frem til 1. april 2025, men nogle etager vil være lukket for besøgende.
Se mere på museumoj.dk.
Erfarne håndværkere viser og fortæller
I mange af de originale værksteder står erfarne håndværkere klar til at fortælle om og vise deres fine, gamle håndværk. Og - du får også selv mulighed for at deltage aktivt i arbejdsprocesserne.
Udstillingerne i det store hus er bygget op som rekonstruktioner af de forskellige fags værksteder, som de kunne have set ud i slutningen af 1800-tallet til omkring 1950.
Det er også her du kan besøge de to landsmuseer 'Det Danske Frisørmuseum' og 'Det danske Optikmuseum'.