©  Foto:

Kanoudlejning hos Djursland for Fuld Damp

Lej en kano hos Djursland for Fuld Damp og nyd en vidunderlig kanotur på Alling Å eller Grund Fjord. Sejl forbi herregårdsmuseet Gammel Estrup og oplev naturen på en skøn og afslappende måde.

Henvend dig hos Djursland for fuld Damp som lejer kanoerne ud. 

Turforslag

Allingåbro - Gammel Estrup tur/retur (10 km.)

Fra Allingåbro sejles der ad Alling å til Gammel Estrup og retur. Turen er på ca. 10 km. eller omkring 2 timer + pauser. Nyd de gode faciliteter ved den skønne kanoplads ved Glammel Estrup, hvor der både er borde-bænkeset, børne-joller og en lydstation med fortællinger om Gammel Estrup - og med bålplads i Allingåbro.

Sjellebro - Allingåbro (17 km.)

Fra Sjellebro (der hvor hovedvej 21 skærer Alling å - parkering ved den hvide skole overfor kanopladsen) sejles der til Allingåbro. Turen er på ca. 17 km. med strømmen og tager ca. 4 timer + pauser. Der findes rasteplads ved Gl. Estrup, samt bålplads ved Allingåbro. Husk at der ved denne rute er et tillæg (100 kr.) for kørsel med kanoerne. Der kan evt. arrangeres taxikørsel fra Allingåbro til Sjellebro for ca. 200,- pr. vogn. Grupper kan leje en veteranbus

Allingåbro - Uggelhuse tur/retur (17 km.)

Fra Allingåbro sejles der først ad Alling å og siden via Grund Fjord til det lille fiskeleje i Uggelhuse. Turen er for de mere erfarne kanoroere, idet der kan forekomme en del strøm og vind. Turen er på 17 km. og tager ca. 6 timer + pauser.

Information

Kanosæsonen starter den 1. maj og slutter den 24. oktober.

Djursland for Fuld Damp har licens til at udleje kanoer i tidsrummet: 

Maj fra 9-16 
Juni, juli august fra 9-17 
September fra 9-16

Se, hvad andre deler på Instagram

#allingå #visitdjursland #visitaarhusregion