Karpenhøj Naturcenter - et mødested midt i naturen
Nationalpark Mols Bjerge er kendt for sin fantastiske natur, rige kulturhistorie og enestående udsigtspunkter. Her, på en bakke med udsigt over Ebeltoft Vig, Hjelm og Helgenæs ligger Karpenhøj Naturcenter - et unikt sted på sydgrænse af Mols Bjerge som byder på rige muligheder både indendørs og udendørs.
Karpenhøj tilbyder aktiviteter såsom teambuilding, mad over bål, guidede ture på mountainbikes og havkajakker, bushcraft workshops og oplæg om natur- og friluftsliv. De har en divers gruppe medarbejdere (biologer, friluftsvejledere, rangers og procesfacilitatorer), som alle deler den samme glæde og nysgerrighed for den danske natur.
Et mødested midt i naturen
Leder du efter et unikt kursus- eller konferencested for dine medarbejdere? Eller vil du at samle dine kollegaer i nogle inspirerende rammer, som kan vise jer nye sider af jer selv og tænde op under de kreative idéer? Karpenhøj er meget mere end “blot” en fantastisk ramme midt i naturen. De arrangerer og faciliterer også møder, kurser, konferencer og teamdage med alt lige fra 5 til 100+ deltagere gennem teambuilding aktiviteter såsom bålmad, bueskydning, vandring, træklatring og adventure race.
Udenfor tillader deres store bålhuse, haven, kysten og den omkringliggende natur uendelige muligheder. Indendørs råder de over fire møde-, konference og festlokaler med plads til 20-50 personer:
Fiskerstuen
En smuk og lys sal med udsigt over vilde marker og det åbne hav. Med whiteboard og projektor og god plads til 40 siddende personer.
Pejsestuen
Et hyggeligt og hjemligt lokale centreret om en åben pejs. Inkluderer et privat køkken og badeværelser med bad. God plads til 50 siddende personer.
Skolestuen
Et spændende lokale fyldt med udstoppede dyr og friluftsgrej. God plads til 20 siddende personer.
Gæstehuset
Et privat mødelokale med direkte udsigt til Karpenhøj-haven. Inkluderer et privat køkken, badeværelse med baderum og tre værelser med mulighed for overnatning. God plads til 20 siddende personer.
Overnatning både ude og inde
På Karpenhøj Naturcenter har de shelters, tipier og hængekøjer blandt deres udendørs overnatningsmuligheder. Har man som gruppe behov for indendørs overnatning, samarbejder de med deres nabo Fuglsøcentret, som råder over 162 behagelige værelser.
Uanset om du er en virksomhed, institution, forening eller privatperson, er du velkommen på Karpenhøj. De holder åbent hele året rundt med naturaktiviteter både indendørs og udendørs.
Find deres program og læs mere om aktiviteterne på www.karpenhoej.dk eller kontakt dem direkte på +45 86 35 28 04.