©  Foto:

Klatreparken Silkeborg

Er du klar på sjov, spænding og udfordring? Klatreparken Silkeborg byder på aktive oplevelser for alle aldre, og med seks forskellige baner i meget varierende højder er der garanti for morskab.

Action- og klatreoplevelser i skøn natur

Glæd dig til timevis af sjove, vilde og udfordrende klatreoplevelser i Klatreparken Silkeborg. Klatrebanerne varierer i højde og sværhedsgrad, så der udfordringer for alle aldre og niveauer.

Klatreparken Silkeborg har seks forskellige baner fra 3 til 20 meters højde og byder på mere end 90 aktiviteter og over 35 svævebaner samt et fritfaldshop fra 13 meter. Bane 6 er parkens højeste, længste og mest fysisk krævende bane, og her er selv de modigste garanteret et adrenalinkick og sved på panden.

Inden du bliver sluppet løs i trætoppene, modtager du grundig instruktion på øvebanen fra uddannede instruktører.

Skønne naturomgivelser i skoven på Cirkuspladsen

Klatreparken er placeret på Cirkuspladsen ved et fint stykke skov, hvor også Silkeborg BikePark holder til - så tag hele familien med i de skønne naturomgivelser. For dem, der ikke har lyst til at klatre, er det gratis at kigge på og at hygge sig på den store naturlegeplads eller i den skønne madpakkehytte, hvor du også kan købe drikkevarer og snacks – eller nyde medbragt mad og drikke.

Åbningstider

Klatreparken har åbent hver weekend samt i alle skoleferier og helligdage fra påskeferien til efterårsferien, men husk at booke på hjemmesiden for at være garanteret en plads. Se de præcise åbningstider på Klatreparkens hjemmeside.

Se, hvad andre deler på Instagram

#klatreparkensilkeborg #visitsilkeborg #visitaarhusregion