Kløverstierne i Grenaa
Kløverstierne i Grenaa på Djursland bringer dig rundt i Grenaas gader og smøger, langs åen Grenaaen, gennem plantagen og ud i det åbne landskab på spidsen af Djursland.
Kløverstierne i Danmark
Du finder Kløverstier over hele Danmark, og stierne er lagt sådan, at du både kan gå, løbe eller cykle på de forskellige ruter. Der findes fire varierende distancer - en grøn, rød, blå og en sort - med ture passende til alle.
Kløverstierne udgår fra et centralt startpunkt, hvorfra de fire ruter forgrener sig. Ruterne varierer i længde, inklusive muligheder som f.eks. 2,5 km, 5 km, 7,5 km og 10+ km, så der er en passende tur for enhver smag.
På Kløverstierne kan du vælge at gå eller cykle, og nogle steder er der også mulighed for at bruge rulleskøjter eller køre hele ruten i en kørestol. Dette giver en bred vifte af muligheder for at nyde naturen og bevæge sig frit på Kløverstierne.
Kløverstierne i Grenaa
Brug stierne til motion og til at opleve byens liv, historie og rekreative oaser. Alle fire ruter har udgangspunkt på Torvet, men du kan naturligvis også vælge at starte et andet sted på ruten.
Ruterne har forskellige længder og farver, som gør det lettere at følge ruten undervejs.
Grøn rute: 2,5 km
På Grøn rute kommer du med på opdagelse i Grenaas bycentrum. På turen kommer du bl.a. forbi:
- Skt. Gertruds Kirke
- Nytorv
- Katolske kirke og missionshuset
- Arbejderhjemmet, stationsbygningen og posthuset
- Købmandsgården
- Torvet
Blå rute: 5 km
På Blå rute kommer du med gennem det foranderlige landskab i Grenaa. På turen kommer du bl.a. forbi:
Rød rute: 7,5 km
På Blå rute kommer du fra naturen og helt ind i byen langs åen. På turen kommer du bl.a. forbi:
Sort rute: 12,8 km
På Sort rute skal du holde tungen lige i munden, hvor mange broer og grøfter skal krydes. Ruten fungerer særligt godt som mountainbike rute. På turen kommer du bl.a. forbi:
Sporet er ujævnt og meget snoet. Du passerer 20 broer/overkørsler, som er af forskellig sværhedsgrad. Pile markerer sværhedsgraden:
Chicken run - meget let
- 1 pil - let
- 2 pile - svær
- 3 pile - meget svær (kun for øvede)
I Grenaa Plantage er der gode muligheder for stop undervejs, hvor du kan spise en medbragt madpakke, drikke kaffe og nyde naturen og stilheden.