Grøn oplevelse
©  Foto:

Kyst- og Fjordcentret – Naturoplevelser og aktiviteter for hele familien

Hos Kyst- og Fjordcentret ved Randers Fjord kommer du helt tæt på den vilde, danske natur – bogstaveligt talt! Træk i waders og mærk vandet suse omkring benene, test din overlevelsesevne med ildstål, eller tag på eventyr i kano gennem fjordens frodige landskab. Her kan du få beskidte fingre, snuse til duften af siv og bål, og endda give en krabbe et håndtryk! 

Randers Fjord - et unikt naturparadis

Randers Fjord er et af Danmarks mest betagende naturområder, hvor ferskvandet fra Gudenåen møder det salte vand fra Kattegat. Her finder du både det idylliske Voer Færgested og Danmarks eneste flodhavn, Randers. Et sandt paradis for naturelskere og eventyrere!

Aktiviteter for alle eventyrlystne:

  • Sprøjt vand med en vandraket
  • Tag på kanotur i den lokale "jungle"
  • Få vabler af at tænde ild med et ildstål
  • Oplev fjordens dyreliv helt tæt på

- og meget meget mere!

Er du klar til at tage på opdagelse? Ja så kom og oplev naturen med alle sanser!

Praktiske oplysninger

Når du har betalt din billet, kan du frit låne waders, SUP boards, lave mad over bål og meget mere. Tag et kig ind i centrets café, lad børnene lege på legepladsen og nyd og tag del i de mange aktiviteter, naturcentret byder på. 

Og - husk madpakken eller brug centrets grill til et hyggeligt måltid under åben himmel!

Se mere om de mange muligheder her.

Se, hvad andre deler på Instagram

#kystogfjordcentret #visitdjursland #visitaarhusregion