Langhoff & Juul Boutique Hotel & Restaurant
Nyd den smukke udsigt over Ebeltoft Vig på Langhoff & Juul Boutique Hotel og Restaurant. Her kan du fra værelset gå direkte ud til badebroen og tage en dukkert eller nyd solnedgangen fra deres hyggelige pejsestue.
Føl dig hjemme
Når du bor hos Langhoff & Juul Boutique Hotel & Restaurant, vil vil du helt sikkert føle dig hjemme. Her kan du bo i deres smukke L&J Suites og L&J Apartments, som de har gjort sig særligt umage med at indrette for at give dig den unikke Langhoff & Juul ude-hjemme følelse med masser af sjæl og charme. Både kunst og møbler er håndplukkede, så du kan bo i en skøn atmosfære med en hyggelig blanding af vintage antik og tidløst, dansk design.
Tid til madforkælelse
I restauranten finder du en skøn og hjemmelig stemning! Stemning og atmosfære er nemlig en lige så vigtig del af en madoplevelse, som det man spiser. Hos Langhoff & Juul Boutique Hotel & Restaurant møder du altid søde og hjælpsomme mennesker, som er klar til at tage godt imod dig og fortælle dig i alt fra den gode mad og vin til det smukke interiør og skønne omgivelser.
Og havet lige uden for døren, har de også sørget for!