Lystfiskeri i Aarhus
Der er gode muligheder for at nyde en fisketur i Aarhus. Hvor ikke andet er angivet, kan du som lystfisker fange fisk fra broer og strande - og har du lyst kan du også sejle ud på vandet og fiske fra en båd.
Du kan fiske frit i en lang række fiskevande i Aarhus kommune - læs regler herom. Her finder du gode områder ved vandløb og flere søer herunder Brabrand Sø og Solbjerg Sø.
Bæredygtigt
I Danmark har man gennem de sidste mange år gjort et stort arbejde for at bevare og forbedre miljøet. Det har betydet at både åer, søer, kystlinien og havet omkring Danmark i dag vrimler med sprællende fisk. Et bevis på, at man i Danmark tager miljøet endog særdeles alvorligt er, at en stor del af de penge der kommer ind ved salget af fiskekort strømmer direkte tilbage i havet igen.
Du skal dog være opmærksom på at overholde reglerne om fiskeri i Danmark herunder regler for fiskekort.
Læs mere om det på www.fisketegn.dk/fisketegn