© Foto:
Lystrup Strand
Lystrup Strand er ideel for familier, som gerne vil slappe af i fredelige og flotte naturomgivelser.
Lavt vand, kystnatur og gåture
Stranden er et plejet græsareal med en smal sand-strand, hvor det bliver gradvist dybt. Her er mulighed for fine naturoplevelser.
Strand, eng, marker, lyngklædte bakker og skove giver samtidig et væld af turmuligheder på stier i området.
På stranden er der adgang til toilet og parkering og den er i 2024 tildelt Blå Flag.
Du kommer til stranden fra Strandvejen.