Malling Kro
Malling Kro ligger i det smukke og charmerende landsbymiljø Malling, syd for Aarhus. Kroen har eksisteret i mere end 25 år og ligger naturskønt tæt på skov og strand.
Naturskønne omgivelser
Overnat i hyggelige værelser, der alle har eget bad og toilet og gratis wi-fi. Flere af værelserne har også mulighed for ekstra opredning og dermed plads til flere på samme værelse.
Malling Kro har også en hyggelig terrasse foran restauranten ud mod Stationspladsen, hvor du kan slappe af - det samme gælder i den tilstødende hyggelige gårdhave.
En gastronomisk oplevelse
Malling Kro er kendt for sit fantastiske køkken, der serverer gastronomi i særklasse. Som gæst får du en enestående madoplevelse, der forener traditioner og kvalitet med fornyelse serveret af et afslappet, men komptent team.
Hurtigt med letbane og bus
Malling er let at komme til og fra, når du er i Aarhus. Hop på Letbanen mod Odder fra Aarhus og stå af på Malling Station. Du kan også tage bus 100 mod Odder, og stå af ved Ajstrupvej/Bredgade, hvorfra du kun har ca. hundrede meters gang.
Fra Malling er der desuden ikke langt til Moesgaard Museum og Vilhelmsborg, så der er rig mulighed for at besøge disse spændende attraktioner, mens du nyder dit ophold på kroen.