Moesgaard Café
Du finder Moesgaard Café på Moesgaard Museum, hvor du kan nyde en frokost, buffet og utrolig lækre retter. Her er økologi og lokale råvarer i fokus, og mange af råvarerne er hentet fra naturen omkring museet.
Fokus er maden, naturen og historien
Sæt dig tilrette i den hyggelige museumscafé og nyd skønne kolde og varme retter, hjemmebagt brød og kager, friskbrygget kaffe og te og vælg mellem et stort udvalg af specialøl, økologisk saft m.v.
Mange af de råvarer, der benyttes i maden, som f.eks. hybenrose, hyldeblomst, syren, vilde løg o.l., henter kokkene i naturen i den omkringliggende skov, og ofte tager de forskellige retter udgangpunkt i de udstillinger der netop finder sted på museet.
Udover at Moesgaard Café er Refood-certificeret er caféen også certificeret med bronze i Det Økologiske Spisemærke. Et fokus og en prioritering du både kan mærke og smage.
Caféens åbningstider
Caféen følger museets åbningstider, dog lukker køkkenet for bestilling af varm mad kl. 16.00, og onsdage, hvor museet har åbent til kl. 21, lukker køkkenet for bestilling af varm mad kl. 19.00. Desuden holder de her også en pause for servering og madbestilling kl. 16.00-17.30.
Du kan altid besøge Moesgaard Café uden at betale entré til museets udstillinger, og når vejret tillader det, kan du også vælge at nyde maden på museets store tagterrasse.