Overnatning på Kyst- og Fjordcentret
På Kyst- og Fjordcentret ved Randers Fjord kan du overnatte i en Lavvu, primitivt ved siden af lejrbålet eller lidt mere komfortabelt på gode madrasser i et af Fjordcentrets seks værelser.
Bliver du træt ovenpå en hel dags oplevelser og aktiviteter, er det hyggeligt at krybe i soveposen og kigge på stjerner og lytte til nattens mange lyde inden du falder i søvn. Det kan du på Kyst- og Fjordcentret.
Vil du sove ude eller inde?
På Kyst- og Fjordcentret kan du overnatte i lavvu, i shelters, ved bålet eller i deres komfortable værelser. Alle værelser er forsynet med aflåselige skabe, et lille arbejdsbord og trådløst netværk i alle værelser. Bad og toilet findes i seperat afdeling.
Du kan lave mad både inde og ude, og der er adgang til køleskab. I forbindelse med overnatning er der betalt indgang til Fjordcentret.
Ved Voer Færgested er der også mulighed for for overnatning i telte og hængekøjer.
Læs mere om overnatning ved Kyst- og Fjordcentret her.