Skovene omkring Kalø

Ny bøgeskov

Flere steder i skovene, f.eks. ved mindestenen for baron von Jenisch, findes en meget åben bøgeskov, som er hegnet med vildthegn for at holde råvildt ude. Det er områder, hvor ny bøgeskov anlægges ved selvsåning. Jorden er leret og fugtig, og derfor kan det være vanskeligt at få de unge bøge til at gro godt. Efter få år bliver væksten dog lige så hurtig som i de bedste danske skove.

Døde træer

I skovene er mange steder rester af store, døde bøgetræer. En del af dem har fået toppen brækket af i stormvejr. Træerne får lov til at blive stående,fordi insekter og fugle bruger dem som levesteder og føde. Mange fuglearter lever af de insekter, der findes i de døde og rådnende træers bark og ved. De mange huller i stammerne vidner om, at spætten er en af dem.

Fortidsminder

Kaløskovene er rige på fortidsminder. Der er registreret 80 fredede minder,som repræsenterer hele perioden fra stenalderen til historisk tid. 54 af fortidsminderneer gravhøje, hvoraf mange er store og markante.Fra udgravninger i nordenden af Stegelykke og Kirkevangen ved man, at der her findes rester af teglovne og af landsbyen Bregnet, forløberen forRønde. Fra teglovnene er der leveret tegl til bygning af Kalø Slot.

Borgen på Kalø blev opført omkring år 1313 af Erik Menved. Den er kun en af flere, der blev opført omkring Århusbugten, som vigtige fæstningsværker mod oprørere og fremmede magters indtrængning.

Den svenske konge Gustav Vasa har bl.a. været fange på Kalø. Frem til 1660 blev borgen vedligeholdt af lensmænd, men efterhånden forfaldt fæstningen som de øvrige bygningsværker.

Se webkort over toiletter, borde og bænke, fri overnatning mm.