©  Foto:

Skyttehusets Outdoor Camp midt i Søhøjlandet

Skyttehusets Outdoor Camp er en af Danmarks smukkeste campingpladser, midt i skoven med beliggenhed direkte ned til Silkeborg-søerne.

Med placering i det naturskønne område ved Svejbæksnævringen mellem Silkeborg og Ry, giver Skyttehusets Outdoor Camp jer muligheden for at koble fuldstændig af i rolige omgivelser.

Aktiviteter

Der et hav af muligheder for aktiviteter, såsom svømning i en af Danmarks reneste søer, Slåensø, der ligger 15 minutters gang fra pladsen. I kan også fiske eller hoppe ombord på en af hjejlebådene, hvis anløbsbro ligger 100 meter fra pladsen. Der er ikke noget bedre end at tilbringe en formiddag med en forfriskende sejltur mod Himmelbjerget eller Silkeborg by.

Du har også mulighed for et hyggeligt glampingophold i naturskønne omgivelser med en fantastisk udsigt over vandet. Glamping på Skyttehuset er overnatning i store, rummelige, afrikansk-inspirerede bomuldstelte på fast træbund, smagfuldt indrettet med gode senge, møbler, lamper, tæpper, udendørsgrill mm. Det er overnatning under teltdug på den lækre måde!

Udlejning og aktiviteter på pladsen

På Skyttehusets Outdoor Camp udlejes der kano, kajakker, SUP-boards eller ro- og motorbåde til aktiviteter på vandet. Desuden kan man som overnattende gæst, leje en MTB gennem en lokal cykelhandler, som tager sig af at bringe og hente cyklen.

Efter en aktiv dag i den skønne natur, kan der evt. nydes en stille stund i pladsens café med udsigt til den rolige bådtrafik på Svejbæksnævringen. I caféen kan du nyde en lækker morgenmadstallerken, lokale snack-lækkerier med et godt glas vin eller blot forkæle dig selv med en cappuccino og lidt godt til ganen.

Se, hvad andre deler på Instagram

#skyttehusetscamping #visitsilkeborg #visitaarhusregion