©  Foto:

Tøstrup Kirke

Tøstrup kirke er i sin oprindelse en romansk granit-kvaderkirke, opført formentlig i den senere halvdel af 1100-årene med det endnu stående skib og et smallere kvadratisk kor.

I dag fremtræder selve bygningen stort set, som den stod efter en om- og tilbygning omkring år 1500.

I 1986 afsluttedes en gennemgribende restaurering af Tøstrup kirke. Den gamle bygning blev derved sat i bedste tekniske stand, og kirkerummet præsenterer sig på en anden måde end før, hvor inventaret var malet mørkebrunt med egetræsådring, vægge og hvælv var dækket af hvidtekalk.

Nu præges rummet af de afdækkede kalkmalerier fra 1582 og den ligeledes afdækkede staffering fra 1839 på altertavle og prædikestol.

Ombygget i gotisk stil med hvælvinger. i 1582 blev hele kirken dekoreret med efterreformatoriske kalkmalerier, hvis lighed ikke findes andre steder.

Der er livlige ornamentbånd og bladguirlander i mange farver. Man får indtryk af en hvælvet løvsal. I 19 hvælvingsfelter er det portrætter af fremstående profeter og apostle, som er anbragt i hver sin blomsterkalk.  
Døbefonten er romantisk granit af Djurslandstypen, smukt udført med omhyggeligt udhugget løvværksranker. 1984-86 fik kirken en omfattende restaurering.

Åben henvendelse til graver.