Trøjborgs gader
Få kilometer nord for Aarhus centrum ligger bydelen, Trøjborg. For mange år siden var området blot græsningsareal for kreaturer, senere et arbejderkvarter, men i dag bor flere end 12.000 mennesker her i deres egen lille by i byen. Det er primært studerende, der har slået sig ned i Trøjborg, grundet bydelens tætte beliggenhed på universitetet.
Kommer du forbi Trøjborg, er noget at det første, du lægger mærke til nok gadernes navne. De er nemlig alle opkaldt efter danske søhelte som Niels Juel, Otte Rud og Herluf Trolle.
Trøjborg er en lille by i sig selv med biograf, restauranter, caféer og butikker og stemningen er livlig og hyggelig.
Lige op ad ligger Riis Skov og stranden Den Permanente, så du kan nemt forene byliv med natur, hav og smukke omgivelser.