United Change under Aarhus Festuge
Til United Change under Aarhus Festuge kan du gratis opleve unikke kunstværker, der bringer FN’s verdensmål i spil i det aarhusianske byrum.
Fra den 4-7. september kan du opleve croquis, luftakrobatik, musik og cancer-komik over hele Aarhus.
År i hyldes det uperfekte og sætter kropsidealer fri. De spejler sårbarheden, når kræft rammer mænd, de undersøger længsler, oprør og oplevelser med klassisk musik som mødested og de sætter luftakrobatik, dans og videokunst sammen i et spektakulært værk på deres facade!
Alle arrangementer i byrummet er gratis. Enkelte indendørsarrangementer kræver billet - se mere i programmet.
Kunsten som omdrejningspunkt
United Change er søsat af Teatret Svalegangen, som ønsker at skabe et tydeligt og positivt fodaftryk på rejsen mod en mere bæredygtig udvikling.
Kunsten benyttes som omdrejningspunktet til at motivere til at ændre adfærd og efterleve FN’s verdensmål for en bæredygtig udvikling. I praksis handler United Change, navnet tro, om at skabe fællesskaber og nye fortællinger, der kan være med til at forandre fremtiden.
En kalejdoskopisk vandreforestilling
Visionen med United Change har været at skabe en kalejdoskopisk vandreforestilling over en treårig periode sammen med nogle af Danmarks bedste kunstnere. Rejsen begyndte i 2021 og har eksisteret hvert år lige siden!