Vorup Enge
Vorup Enge ligge lige ned til Randers Fjord, og med udgangspunkt fra Randers Regnskov kan du få en dejlig travetur eller cykeltur med venner eller familie langs den anlagte natursti langs fjorden.
Smuk natur og hyggelig oplevelse
Vorup Enge indbyder med sin smukke natur, fugletårne og pavillon til en hyggelig naturoplevelse for både store og små.
Ønsker man at gå hele vejen rundt om Vorup Enge, med slutdestination ved Regnskoven, kan man benytte sig af den nye gangbro der er lavet i forbindelse med E45 bilbroen over Gudenådalen.
Tag madpakken med
Med en medbragt madpakke er det muligt at nyde naturen i Vorup Enge i pavillonen, hvor en bænk er stillet til rådighed. Med to fugletårne er det også muligt at komme over jorden, hvor de forskellige fugle kan betragtes. Information om livet i Engene kan fås på de forskellige plancher, der er stillet op i pavillonen og i fugletårnene.
Derudover er der også i sommerhalvåret græssende husdyrracer, der er med i et bevaringsprojekt, som Randers Regnskov står bag. Her arbejder man for at sikre disse arters fremtid.
Engene er åbne for publikum døgnet rundt.
Pavillonen er dog kun åbent i sommerhalvåret.