©  Foto:

Æblehygge i efterårsferie på Gammel Estrup

På museet Gammel Estrup på Djursland kan du i efterårsferien (uge 42) opleve, hvordan man i gamle dage forberedte sig på den lange kommende vinter og deltage i de mange hyggelige æbleaktiviteter i Orangerierne i Herregårdshaven.

Før i tiden på herregården forberedte man sig i efteråret til den lange vinter. Afgrøderne fra haven skulle høstes, henkoges og syltes, så man havde mad til resten af året. Gammel Estrups æblehave rummer en masse gamle sorter af æbler, og det er netop æblerne, der er udgangspunkt for aktiviteterne i efterårsferien.

Æblemosteri og familieudstilling om Alletiders æbler

Pluk æbler i æblehaven og se dem blive til økologiske æblemost i Gammel Estrups æblemosteri i Orangerierne. Herregårdsgartnerne hjælper jer med at moste æblerne på stedet, og man kan købe sin egen flaske friskpressede økologiske æblemost med hjem.

I Orangerierne kan du også opleve en særudstilling for børn og voksne om æbler og høsttiden på herregården førhen.

Besøg også Herregårdskøkkenet, hvor herregårdens husjomfru sælger kaffe og hjemmebagt kage, hvis den lille sult skulle melde sig.

Se hele efterårsferieprogrammet.

Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum

Gammel Estrup er Danmarks eneste herregårdsmuseum, hvor du kan træde ind i historien om de danske herregårde. Siden 1930 har museet arbejdet med at bevare og udvikle Gammel Estrup, samtidig med at det formidler og forsker i herregårdenes fascinerende fortællinger. Her får du indblik i alt fra storslået arkitektur og smukke landskaber til kultur, historie, landbrug og økonomi – både i Danmark og i et internationalt perspektiv.

Læs mere om Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum

Se, hvad andre deler på Instagram

#gammelestrup #visitdjursland #visitaarhusregion