Aftenjul - En tidrejse i julemørket i Den Gamle By
Aftenjul er en helt særlig juleoplevelse, der sænker sig over Den Gamle By efter mørkets frembrud. Oplev hvordan lyset langsomt ændrer sig, når du går fra en oplyst gågade og tilbage i tiden til den stemningsfulde sparsomme belysning i den ældre del af byen. Lad julestemningen indhylle jer med lyset i mørket, gran i gaderne og juletræer i stuerne.
Jul i mørket
Før vi fik elektrisk lys og blinkende julepynt, var vinteren mørk, og lys var noget, man sparede på. Oplev hvordan lyset langsomt ændrer sig, når du går fra en oplyst gågade og tilbage i tiden til den stemningsfulde sparsomme belysning i den ældre del af byen.
Julens traditioner gennem tiden
Følg de røde lanterner gennem Den Gamle By og gå på opdagelse i julens traditioner og historie. Se hvordan julen er blevet fejret gennem 400 år, og kom indenfor i folks hjem og se, hvordan man har pyntet til julen gennem tiden.
Nisseoplevelser
Tror du på nisser eller mennesker? Besøg Koglekjøbing og få en eventyrlig juleoplevelse eller gå på opdagelse på Nisseloftet, hvor møblerne er magiske og forvandler alle børn til små nisser.
Fortællinger ved kaminen
Tag på julerundvisning til Aftenjul. Julen er hyggens og fortællingernes tid. Når vintermørket fylder gaden, rykker vi sammen om lyset og varmen. Til Fortællinger ved kaminen bydes der indenfor i Møntmestergården til julefortællinger i skæret fra ildens flammer.
Læs mere og køb billet til Aftenjul og julerundvisning her.