DCU Camping Viborg Sø
DCU Camping Viborg Sø ligger som en grøn oase ud til Sønder Sø i det naturskønne Midtjylland og med Viborgs charmerende midtby på den modsatte side. Med gåafstand til butikker og hyggelige spisesteder kan du nemt kombinere natur og byliv. Campingpladsen er også ideel som base for udflugter til områdets smukke natur og nærliggende byer.
Bo tæt på Viborg Sø og i gåafstand fra Viborg centrum
Følg stien langs søen ind til centrum, hvor du finder mange hyggelige spisesteder, gode shoppingmuligheder og den imponerende Viborg Domkirke. Lige ved campingpladsen kan haveinteresserede også besøge Forstbotanisk Have og Nordisk Park.
Aktiviteter for børnene
Campingpladsen har velholdte faciliteter og masser af sjov for børnene. De kan lege på den fine legeplads med hoppepuder, spille minigolf, beachvolley eller køre på mooncarbanen. Der er også en bålplads og en badebro i søen.
Store oplevelser i nærheden
Blot 15 minutter væk finder du Mønsted Kalkgruber, verdens største kalkmine. Kører du den anden vej, kan du besøge Verdenskortet ved Klejtrup, hvor hele familien kan "gå jorden rundt" på kort tid.
Gode vandre- og cykelruter
Viborg og omegn byder på mange gode vandre- og cykelruter, og Camping Viborg Sø er et perfekt udgangspunkt for en aktiv ferie med både familie og venner. Se udvalgte ruter her.
Udflugter til Himmelbjerget og Limfjorden
På under en time kan du nå Himmelbjerget ved Silkeborg, kendt som Danmarks Outdoor Hovedstad, hvor du både kan bade og opleve den hyggelige by. Mod nord venter Limfjorden med fantastiske udsigtspunkter. Der er rig mulighed for store oplevelser både ved og tæt på campingpladsen.
Lej en hytte
Foretrækker du lidt mere komfort på ferien, kan du leje en hytte med plads til fire personer, tekøkken og hems. Hytten er tilgængelig for overnatning fra marts til oktober.