©  Foto:

Jernhatten på Djursland

Jernhatten, som er en del af Nationalpark Mols Bjerge, ligger øst for Stubbe Sø. Fredningen er 49 m høj og byder på vid udsigt over havet mod øen Hjelm.

Jernhatten er et godt udflugtssted for hele familien, hvor I også kan opleve de snørklede troldetræer og den flotte strand nedenfor Jernhatten.

Et rigt dyre- og planteliv

Det specielle klima med ringe nedbør og bakkens soleksponering har skabt helt specielle betingelser for dyre- og planteliv.

Her findes sjældne planter, som ellers har deres hovedudbredelse i Sydøst-Europa. Mod nord er der kuperet bakkeland med græsarealer, landbrugsarealer, krat og skov. Bøgeskoven på østkysten står på plastisk ler, som langsomt skrider i havet i brede flager. Hvert skred tager adskillige træer med sig.

Der kan parkeres på P-pladsen imellem Havmølleåen og Jernhatten.

Udsigt til Hjelm og "Helm's Deep"

Fra Jernhatten har du en fantastisk udsigt over Hjelm Dyb og øen Hjelm. Hjelm er en lille ubeboet privat ø ca. 10 km. sydøst for Ebeltoft adskildt fra Djursland og Hjelm Dyb. Det er ikke muligt at sejle til Helm, og spørg gerne ejerne om tilladelse til at besøge øen, hvis du overvejer at tage dertil.

Den danske historiker Casper Clemmensen har forsket i den verdenskendte forfatter J.R.R. Tolkien og argumenterer i sin bog "Tolkien og det mytiske Jylland" for, at Tolkien var markant inspireret af personer, sagaer og stednavne forbundet til bl.a. Djursland i skabelsen af sit fantastiske univers, hvor f.eks. Hobbitten og Ringenes Herre udfolder sig. Ét af de steder er Hjelm Dyb, som Tolkien bragte ind i sit univers som "Helm's Deep". Læs mere om Tolkiens fascination af Djursland her.

Se, hvad andre deler på Instagram

#jernhatten #visitdjursland #visitaarhusregion