©  Foto:

Markedshallen Nicolinehus

Besøg Markedshallen Nicolinehus, et pulserende madmarked på Aarhus Ø, hvor global gastronomi, socialt samvær og gode stunder smelter sammen og går op i en højere enhed. Her kan du tage en spændende smagsrejse rundt i det globale køkken, hvor du vil møde alt fra delikate østers og friske salatbowls til farverige dumplings og sprøde falafler – I Markedshallen Nicolinehus er der noget for enhver smag.

Et hyggeligt madmekka med globale smagsoplevelser

Markedshallen Nicolinehus samler det bedste fra hele kloden under ét tag. Med 12 unikke madboder samt en stemningsfuld øl-, vin- og cocktailbar er mulighederne for et godt måltid og gode minder tæt på uendelige.

Gå på opdagelse i alt fra autentiske thailandske nudler og kinesiske dumplings til græsk street food, belgiske vafler og saftige gourmetburgere. I Markedshallen Nicolinehus er hver bid en ny oplevelse, mens atmosfæren på samme tid inviterer dig til at slappe af og nyde nuet med dem, du holder af.

Gør Markedshallen Nicolinehus til din næste destination for gastronomiske eventyr, og oplev stedets helt særlige stemning, hvor verden mødes gennem store smage, og hvor der altid er plads til hygge.

Åbningstider

Markedshallen og baren er åben til kl. 22.00 mandag til torsdag, fredag og lørdag til kl. 24.00 og søndag til kl. 21.00. Alle madboder har åbent hver dag fra 11.30-21.00, og bageren har åbent hver dag fra kl. 07.00-17.00.

Aarhus Ø

Markedshallen ligger på Aarhus Ø, hvor du også kan opleve Havnebadet, den maritime stemning og en masse ny arkitektur. 

Det er tilladt at have hund i snor med ind i Markedshallen. 

Se, hvad andre deler på Instagram

#markedshallennicolinehus #visitaarhus #visitaarhusregion