Transport i Aarhus og Aarhusregionen
Det er nemt at komme rundt i Aarhus og hele Aarhusregionen - på cykel, i bus, med tog og letbane eller i bil.
Offentlig transport
*Vigtigt: Køb din billet på forhånd
Når du rejser med offentlig transport i og omkring Aarhus, er det vigtigt, at du er opmærksom på, at du altid skal købe din billet på forhånd - altså INDEN rejsen.
Få dig et overblik
Rute-, zonekort og live trafik
OBS: På Rejseplanen.dk kan du finde alle rejser og afgange på busser, tog og letbane i hele Danmark.
Hvilken billet skal jeg vælge?
Find den billettype, betalingsmulighed og app, der passer til dig.
Rute- og zonekort
Se, hvilken zone din destination ligger i, samt hvilken bus, Letbane eller tog du skal tage rundt i regionen.
Følg med live
Se og følg din bus, Letbane eller tog live frem til dit stoppested og se afgangstider og evt. trafikinfo.
Find svar på dine spørgsmål omkring offentlig transport
Få svar nedenfor eller brug chatten i nederste venstre hjørne. Chatten giver hurtigt svar baseret på information fra vores hjemmeside.
Findes der en busbillet til turister?
Ja, som turist kan du købe en Dagsbillet til Aarhus, og vil du længere rundt i regionen, kan du også købe en Dagsbillet til hele Aarhusregionen, som sågar dækker hele Midtjylland.
Der findes dog rigtig mange andre muligheder for at komme nemt og bekvemt rundt i Aarhus og hele Aarhusregionen.
Hvor og hvornår kører busserne i Aarhusregionen?
Bybusser (de gule busser)
Bybusserne kører i Aarhus, Grenaa, Randers, Silkeborg og Viborg.
Regional- og lokalbusser (de blå busser)
Du kan køre med de regionale og lokale busser (de blå busser) på tværs af hele Aarhusregionen og i hele Region Midtjylland.
Hvor og hvornår kører Letbanen?
Letbanen kører i Aarhus city samt til Grenaa på Djursland.
Letbanen 'L1' kører mellem Aarhus H og Grenaa med stop i blandt andet Lystrup og Ryomgård.
Letbanen 'L2' kører mellem Odder og Lisbjergskolen. På strækningen er der blandt andet stationer ved Aarhus Hovedbanegård, DOKK1 og Aarhus Universitetshospital i Skejby. Du kan få overblik over hele strækningen og se samtlige letbane-stationer på Midttrafiks hjemmeside.
Kan jeg tage toget fra Aarhus til bl.a. Randers og Viborg?
Ja, du kan kører med DSB og GoCollective mellem flere stationer i Aarhusregionen.
DSB
DSB kører mellem Aarhus, Favrskov og Randers på ruten mellem København og Aalborg.
Se mere her.
GoCollective
GoCollective kører på strækningerne mellem Aarhus og Silkeborg (Rute: Aarhus – Herning – Struer) og mellem Aarhus, Favrskov og Viborg (Rute: Aarhus Langå Struer)
Se ruter her.
Findes der en oversigt over al offentlige transport i Danmark?
Ja - i Rejseplanen kan du finde tider og afgange for bus, tog, letbane og metro, og du tilpasse din søgning sådan, at du f.eks. kan se, om du kan medtage din cykel eller barnevogn, søge på tilgængelighed og meget mere.
Kan jeg købe min busbillet hos chaufføren i bussen?
I bybusserne i Aarhus samt i Aarhus Letbane skal du have købt billetten på forhånd. Her kan du ikke købe billet, når du først er steget på.
Men du kan købe din billet hos chaufføren i Midttrafiks blå busser. Dog vil det altid være en fordel at have billetten på plads på forhånd, enten via apps eller ved køb hos Midttrafiks webshop.
Kan jeg tage min hund, cykel og barnevogn med i bussen?
Ja, du må medbringe små hunde, katte og andre dyr i alle busser og Letbanen uden betaling, hvis de er anbragt i en håndtaske eller lignende på dit skød, og hvis de bliver i tasken under hele rejsen. Du må også medbringe cykel og barnevogn i bussen, hvis der er plads.
Kan jeg se, hvor min bus eller mit tog er lige nu?
Ja, du kan følge både busser og tog live. Du kan følge busser og Letbanen på appen Midttrafik live, og togene på appen Mit tog: Se stoppesteder, spor og også, hvis bussen eller toget er forsinket.
Mit tog - Google Play - App Store
På cykel rundt i Aarhusregionen
Ja også cyklen er et godt transportmiddel. I Aarhus har vi korte afstande, og det er derfor også utrolig nemt at komme rundt i Aarhus på cykel. Du kan også tage en tur på Kulturringen og opleve den smukke natur i Søhøjlandet, på Djursland og i Favrskov. Eller lej en cykel og prøv nogle af de mange cykelture og ruter i hele Aarhusregionen.